søndag den 12. maj 2013

Dag 8 - Los Angeles

Malibu, Venice, Muscle Beach, Griffith Observatory, Hollywood-skiltet og walk of Fame er på programmet i dag :-).

Vi har desværre stadig internet-problemer, så billederne må komme lidt efter lidt.

Vi vågnede til et dejligt vejr, med høj sol og skyfrit. En time efter drev tågen/havgusen ind over kysten i Ventura, og vi havde samme øv-udsigt, som i går ned ad Highway 1 i går. Vi var en tur i Wallmart og købe ind til frokost og hydrering ;-) Det tog hurtigt en time. Man skal jo lige se... :-)

Vagabond Inn var ok. Lidt mere beskidt og brugt end de tidligere vi har boet på. Som skrevet gik der et tog lige bag vores værelse, og Søren blev da også vækket om natten af tuden og en seng der rystede. Ironisk nok var dette den første nat, hvor jeg fik sovet godt ;-).

Der var ikke det store at se i Malibu. Alle de fine huse er gemt væk bag store hegn og beplantninger. Man forstår dem jo egentlig godt, men vi ville da gerne have set bare et par stykker af de fine. :-).
Vi kørte videre til Venice og Muscle Beach, hvor vi gik tur langs stranden og ned til kanalerne i området. Et virkelig hyggeligt område. Stranden her var også indhyllet i tåge, men det afholdt ikke amerikanerne fra at ligge på stranden og have børn til at lege i vandkanten.

 




Det her er en Ford F350. Og vi syntes vores bil var et monstrum ;-)

Fra kanalerne i Venice Beach.



Vi kørte videre til Griffith Observatory, hvorfra man har udsigt over LA og ikke mindst udsigt til det famøse Hollywood-skilt :-). Vejret her inde i byen var pænt varmt. 91 fahrenheit (ca. 32 grader), så vi skal lige vænne os til det, da vi tidligere har haft max 15-20 grader.




Turen til walk of Fame foregik i bil det meste af vejen. Som refleks fik vi smidt bilen ind på den første offentlige parkering vi så, og måtte se gå de sidste 1,2 mil til Grauman's Chinese Theatre. Vi så nogle af stjernerne (i fortovet ;-)) og forskellige hånd-/fodtryk. Traditionen med håndtryk og fødder i cementen går mange år tilbage. Vi fandt et aftryk fra 1927.



Efter en lang dag med kørsel og varme i en by, der virker noget mere fortravlet og utålmodig end vi ellers har oplevet, tog vi tilbage til hotellet, og gik ca. 100m til højre for hotellet. Her fandt vi en italiensk restaurant ved navn Osteria la Buca. Vi fik hver en lækker pizza - og da jeg levnede en halv pizza, fik vi resten med hjem i en boks. Længe leve køleskabe på værelset - det kan virkelig anbefales, at man prioriterer moteller/hoteller med køleskabe, når man er på farten :-).
Hotellet vi bor på de næste par nætter hedder Hollywood Historic Hotel. Vores værelse er ok, dog knirker Sørens side af sengen, air conditionen larmer og badeværelset skal man bakke ud på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar