søndag den 5. maj 2013

Dag 1 - San Francisco

Vækkeuret ringede idag kl. 6.20 - alt alt for tidligt på en søndag, hvis det havde været en helt almindelig dag :-). Kl. 7.30 blev vi hentet af min (Louises) far og kørt til banegården, hvor vi tog toget mod Kbh.
Vel ankomne på Kbh Hovedbanegård, hvor vi oplever aflyst tog, skift af spor og en køretur til Kastrup Lufthavn stående som sild i en tønde.

Flyet afgik fra Gate C40, som lå længere væk end vi ellers normalt har prøvet.
Vel ombord på flyet, steg humøret lidt, men 11 timer og 20 minutter er laaang tid..!! Og vi var til sidst godt trætte/overtrætte.



Da vi ankom til motellet, Coventry motor inn, fik vi vores værelse og kunne straks fornemme, at vi ikke skulle blive siddende for længe. Dejligt stort værelse og en vældig stor seng. Med dobbeltdyne (tæppe) så nu må vi se hvem af os, der vågner uden tæppe på i morgen ;-)





Vi begav os hurtigt ud i byen og så os lidt omkring. Var meningen det skulle være en kort og let tur, men med alle de bakker blev vi alligevel sat på prøve - og endte selvfølgelig (ikke med vilje) med at trave over bakken, hvor Crookedest Street ligger. En stigning på 27%!
Godt trætte gik vi stille og roligt mod hotellet og regnede med at finde noget mad. Dette lykkedes først, da vi nåede hele vejen tilbage til motellet. Resultatet var at vi begge fik en cheesesteak og mozzarellasticks. Til de der ikke ved hvad cheesesteak er, så er det et flute med oksekebab væltet ind i ost. Vi vidste ikke helt, hvad vi havde forventet, meen ikke lige det. Men så er det jo prøvet ;-)




I dag var en mexikansk festdag (Cinco de Mayo), hvor de fejrer mexikansk arv og ære, og for at mindes grunden til frihed og demokrati under den Amerikanske borgerkrig. Her i San Francisco kørte  mexikanerne rundt i pimpede biler, som man ellers kun har set det i film, med venner og familie. Mange havde kæmpe anlæg i bilen, som var skruet virkelig højt op, og mange kørt med det mexikanske flag. Meget sjovt at se, men vi nåede desværre ikke at tage billeder.


Udsigt til Alcatraz, hvor vi skal ud og kigge i morgen :-)



Views  ud over  Lombard Street oppe fra Crookedest Street.


The Crookedest Street. Lombard Street har et stykke, hvor man kører gennem flere hårnålesvings lige efter hinanden, og samtidig skal sørge for at holde på bremsen :-) Hastighed anbefalet: 8 km/t.



På vej op af Lombard Street.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar