tirsdag den 14. maj 2013

Dag 10 - San Diego

Turen gik i dag videre til San Diego. Temperaturen er noget lavere, så vi har her til aften måtte finde lange bukser og trøjer frem igen. Stemningen i byen er, som vi håbede, noget mere afslappet end i LA. Her virker også renere og mere velholdt.
Hotellet vi bor på er lidt dyrere end ellers, men vi har så også fået virkelig meget for pengene. Her er fuldt køkken, stue med spisebord, sofa og tv, stort soveværelse med endnu et tv og et fint stort badeværelse. Til sammenligning var stue-etagen på Mejerivej i Søndersø ikke engang på størrelse med hele stuen her.
Hver gang vi ankommer til et nyt motel kører vi kufferter og øvrige tasker direkte ud på badeværelset, hvorefter vi løfter lagen og kigger langs kanterne af gulvtæpperne. Det er et råd vi fandt på nettet i forbindelse med vores store frygt for "Bed Bugs". Dog har vi endnu ikke fundet nogle. Heldigvis!!


Sommerset Suites Hotel i Hillcrest, San Diego.

Vi besøgte hangarskibet USS Midway, som kom i "active duty" i 1945. Da skibet blev pensioneret i 1992, blev det omdannet til et museum. Der var audiotour og frivillige stod alle vegne - klar til at forklare og besvare spørgsmål. Skibet bevares med hjælp fra en frivillig organisation, som er dedikeret til netop dette.
 

Op til 4100 officerer og mænd boede på skibet i i måneder ad gangen. Mange boede i køjer som ses oven for til højre. Der er opbevaring i skabene og i rum under madrassen. Nogle steder var der kun få cm. fra den ene række køjesenge til den næste. Opbevaring at personlige ejendele var under madrassen.



Set i filmen Top Gun :-)

Monument som symboliserer den glæde man i USA oplevede, da 2. Verdenskrig endelig sluttede.

Der gik hurtigt timer med at gå rundt på skibet, og vi gik derfor kun en kort tur videre til et lille område kaldet Seaside Village syd for USS Midway, hvor man har forsøgt at efterligne stemningen i en havneby. Ikke lige vores indtryk, men der var da vældig hyggeligt og der var parker i nærheden, hvor folk hyggede og lavede aktiviteter.

Vores aftensmad blev indtaget på en bbq restaurant få skridt fra vores hotel :-) Vi fik hver en tallerken med forskellige slags kød og delte en kurv med lækre løgringe ;-).
 

2 kommentarer:

  1. Det hotel kunne da gøre enhver studerende misundelig :)

    Og hold da op for et grimt monstrum af en statue :O

    SvarSlet
  2. Værelset/suiten var faktisk også bedre indrettet end vores første lejlighed ;-)

    SvarSlet