lørdag den 11. maj 2013

Dag 7 - Highway 1

Turen gik i dag ned ad Highway 1, en kyststrækning, som vi havde glædet os til. Der var desværre meget lidt at se pga. massiv tåge/havgus mere eller mindre hele vejen ned langs kysten.
Det er få billeder, men da internettet her er ufatteligt langsomt og iPad'en fyldt, så må vi uploade dem i morgen i stedet.


Når vi var højt nok oppe, var vejret dejligt :-)/Restaurant La Bagagerum ;-)

På vejen ned ad kysten blev det dog klart nok i vejret til, at vi fik at godt udsyn til mange mange Elephant seals (sø-elefanter?). Puh de larmede og lugtede, men meget interessant stop :-).

 

Vi rundede Solvang. Den "danske" by i det californiske vinområde. Vejret var super godt - faktisk næsten alt for varmt i forhold til, hvad vi ellers har oplevet indtil videre. Byen er en ultimativ turistcentral. Stedet er på det nærmeste en karikatur af dansk-hed med et pizzaria nederst i et mini-Runde Tårn. Vi fik en is, tog nogle billeder og gik lidt rundt. Vi havde egentlig tænkt, at vi ville have noget "dansk" bagerbrød, men en napoleonshat kostede 6$/stk. (lige over 30kr), så ville vi hellere have is :-).



Det var meningen, at vi ville overnatte i den charmerende spansk-prægede kystby Santa Barbara, men da alle priserne får et tak op om lørdagen i de turistede byer, så smugbrugte vi et motels internet og bestilte en overnatning i den næste by - Ventura. Vi slog tiden ihjel (og brugte lidt penge) i Macy's og spiste en god aftensmad på Denny's.

Man har i Macy's mulighed for at købe Apple-produkter i en automat på samme måde, som vi her hjemme kan købe slik/snacks/drikkelse:



I nat bor vi på Vagabond Inn. Det er lidt gammelt og slidt, men ok... Indtil vi fandt ud af, at vores værelse ligger lige op af et togspor, og det er meget vigtigt, at man bruger hornet, når man kører forbi (!!!). Sengen vibrerer når toget kører forbi. Så har vi prøvet det med ;-).
Da vi bestilte motellet på nettet stod der 'Continental breakfast included'. Kvaliteten af continental er meget individuelt fra sted til sted. På Vagabond Inn bestod den af kaffe, muesli-barer (meget parfumerede i smagen), noget kage, en smule frugt og mulighed for at lave sin egen oatmeal med gryn fra portionsposer og kogende vand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar